Hotel Norden byder på...
Bo helt centralt i Haderslev, med udsigt til Haderslev Dampark - et skønt sø- og parkområde midt i byen og kun et stenkast fra den hyggelige gågade. Her er du helt tæt på natur og by, samtidig har du det helt ideelle udgangspunkt for at opleve hele Sønderjylland.
Hotel Norden er det perfekte sted for jer, der ønsker et par afslappende dage i det sønderjyske. Spis frokost på vores dejlige terrasse med udsigt til dammen, gå en tur gennem parken på de hyggelige stisystemer rundt om hele søen eller nyd alt det som Haderslevs gamle brostensgader har at byde på. Haderslev byder på et hav af oplevelser, og vi har samlet vores anbefalinger her.
Vores hotel er lyst indrettet, med en uformel stemning og indbydende sønderjysk gæstfrihed. Uanset om du er boende eller spisende gæst, afholder selskaber, konference eller møder – glæder vi os til at tage imod jer på Hotel Norden.