Hotel Norden ligger i Haderslev i skønt sø- og parkområde med udsigt til den smukke Haderslev Domkirke fra det 13. århundrede. Hotellet ligger centralt placeret i Haderslev by, blot 100 meter fra den hyggelige gågade. Hotel Norden er det ideelle udgangspunkt for ture til hele Sønderjylland.
Hotel Norden er et 3-stjernet hotel opført i moderne stil, bestående af 68 værelser, hvoraf nogle har direkte udsigt til Haderslev Dampark. Alle værelser er udstyret med eget badeværelse, fladskærms-tv og hårtørrer, samt gratis trådløst internet.
Derudover tilbyder hotellet niveauopdelt restaurant, bar med loungemøbler, flere selskabs- og kursuslokaler, indendørs fællesareal, samt udendørsareal med hyggelig have og sydvendt sommerterrasse. Fra hotellets restaurant er der panoramaudsigt over sø- og parkområdet.
Hotel Norden er det perfekte sted for jer, som ønsker et par afslappende dage, jeres næste store fest eller ønsket om at afholde kurser eller konferencer.
Check-in
Værelserne står til jeres disposition fra kl. 15.00 på ankomstdagen til kl. 11.00 på afrejsedagen.
Receptionen lukker kl. 18.00, senere check-in bedes venligst meddelt på forhånd.
Parkering
Vi gør venligst opmærksom på, at hotellets parkering overvåges af Europark. Gæsterne skal ved ankomst afhente gyldigt parkeringsbevis i receptionen til 45kr./døgn. Eventuelle kontrolgebyrer er hotellet uvedkommende. I øvrigt forefindes mange gratis parkeringspladser tæt ved hotellet.
En del af Danske Hoteller
Danske Hoteller overtog pr. 3. marts 2015 Hotel Norden.